Madtendenser 2020: Flere kødfrie dage

Hvid januar (ingen alkohol), slankekur og mere motion er klassiske nytårsforsæt og skal man tro eksperterne, så fortsætter det på samme måde i 2020. Flere tendenser så som alkoholfrie drinks og øl og sunde økologiske råvarer fortsætter også i 2020, ligesom kødfrie dage vinder mere og mere indpas hos danskernes som en del af en sundere livsstil.

Flere danskere har kødfri dag

Antallet af danskere, der har en kødfri dag har været stigende i flere år. Det viser en række undersøgelser lavet af Coop Analyse og Dansk Vegetarforening. I 2010 havde 17 % mindst én kødfri dag om ugen, i 2017 var det 28% og 2019 30% af danskerne.

Hvorfor? 36 % peger på sundhed, 27 % på klima/miljø og 19 % på dyrevelfærd.

Skal du prøve en kødfri dag i 2020?

Frygten for at maduden kød er mere kedelig, smagsløs og ikke-mættende er helt uden belæg. Ofte brillerer plantebaseret gastronomi med sine flotte farver og et væld af smagsnuancer. Og så er det jo ret smart, at maden fra naturens side er rig på kostfibre, antioxidanter og beskyttende plantestoffer.

Gå all in

Hvis du endnu ikke har prøvet kræfter med en kødfri dag, kan du starte ude. Tag familien med i simpleRAW, som hverken er frelste eller fanatikere, men udforsker mulighederne inden for plantebaseret gastronomi. simpleRAW tilbyder både brunch, frokost og aftensmad skabt af naturens egne råvarer.

Start langsomt ud

Start eventuelt langsomt ud med en lækker friskpresset juice, kålchips vendt i sour cream and onion og marinerede tempeh-sticks, som har en mild og nøddeagtig smag med noter af champignon og kød.

Kun dig - ikke resten af familien?

Er det ikke noget for hele familien, kan du altid lokke familien med på en af Tholstrups andre restauranter, som alle har mindst en kødfri ret på menuen. Prøv eventuelt en aubergine med granatæble, springløg, ærter og harissasauce i Zeleste, en speltotto tilberedt med spinat, Gammel knas, græskar og trøffel i Cap Horn eller en fransk løgsuppe i Bøf & Ost.

Om simpleRAW
simpleRAW udsprang oprindeligt af RAW-tankegangen. I dag serverer de mad uden konserveringsmidler, tilsætningsstoffer, farvestoffer, mælkeprodukter og gluten. Maden er skabt af medarbejdere med stor viden og entusiasme inden for vegansk gastronomi. Der er ikke anvendt konserveringsmidler, farvestoffer, sukker, mælkeprodukter eller gluten. Der er derfor også grobund for en allergivenlig smagsoplevelse.

Læs mere om simpleRAW på simpleraw.dk

Følg med i simpleRAWs aktiviteter og tilbud.

Kilde: Vegetarisk.dk