En påskehilsen fra Tholstrups CEO

Kære Tholstrup-gæst

På en solrig forårsdag som i dag, ville vi ønske, at vi kunne byde jer alle velkommen på vores skønne terrasser på Gråbrødretorv og i Nyhavn. Men med forlængelsen af forsamlingsforbuddet indtil 10 maj må vi væbne os med tålmodighed lidt endnu. Påsken kan vi dog ikke holde fra døren.
 
Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at sende jer alle en virtuel hilsen med ønsket om en rigtig god påske. Jeg håber, I får mulighed til at være sammen med jeres kære, omend det bliver på behørig afstand.

Påsken hos Tholstrup er normalt en tid, hvor vi nyder samværet, når restauranterne fyldes med glade gæster og påsketraditioner. I år er den skønne påskesummen sat på hold for en stund, og vi kommer til at savne alt fra de lækre påskeretter til hjemmelavede påskeæg og påskebrændevin. Heldigvis kan vi glæde os til at få livet tilbage i restauranterne, når det bliver muligt at være sammen igen.

Og selvom vi naturligvis er meget berørte af den nuværende situation, ser vi også fremad. Når vores restauranter åbner igen, skal det være med udgangspunkt i sikkerhed for gæster og medarbejdere. 

Vi er derfor i tæt dialog med myndighederne og arbejder hårdt på at iværksætte en række foranstaltninger, som sikrer, at I kan besøge Tholstrups restauranter helt trygt og sikkert, når vi åbner igen. Og vi glæder os!

På den anden side af påske vil det være muligt at købe online gavekort til alle vores restauranter. Vi håber, I har lyst til at glæde jer selv eller en af jeres nærmeste med en oplevelse at se frem til.

Tak for jeres forståelse og rigtig god påske.
 
Gode hilsner
René Kristensen
CEO Tholstrup

Rene Kristensen.png
 

Påske til nyhedsbrev.jpg

Peder Oxe: Facebook / Instagram
Bøf & OstFacebook / Instagram
Huks FluksFacebook / Instagram
simpleRAWFacebook / Instagram
ZelesteFacebook / Instagram
Cap HornFacebook / Instagram
Nyh. FærgekroFacebook / Instagram
KompassetFacebook / Instagram

Tholstrup