Vinterferie for voksne: Gin, sild og jazzmusik

Vinterferien er ikke kun for børn. Lad dig inspirere af disse hyggelige og lækre forkælelser i uge syv.

Silde-gilde med snapse-hapser

Nordisk+Mesterskab+i+sild+2020

Lørdag 15. februar fejrer Nyhavns Færgekro Nordisk Mesterskab i sild. I år med 10 års jubilæum. Det bliver fejret med en udvidet udgave af det populære arrangement.

I år er der blandt andet to konkurrencer; en konkurrence for alle, der har lyst til at deltage og har sendt deres særlige sildeopskrift ind. Af de indsendte vælges et hold finalister, som dyster på selve dagen. Derudover dyster en række kokkeelever også på selve dagen. Dommerpanelet består af direktør for Spiseliv.dk, Michael Sørensen, Chefkok på Nimb og tidligere Nordisk Mesterskab-vinder, Rasmus Kirkegaard samt Nyhavns Færgekros køkkenchef, Finn Enkebølle.

Sild skal smages

I løbet af dagen kan gæsterne smage på de forskellige nye sildespecialiteter, nogle af Nyhavns Færgekros knap 30 forskellige hjemmelavede krydderbrændevin samt gå om bord i restaurantens sildebord med 12 forskellige slags sild til en særlig mesterskabspris. Måske kan du også være heldig at møde Rigmor, som har været en del af virksomheden i over 40 år og er brygmesteren bag de særlige krydderbrændevine.

Læs mere om Nordisk Mesterskab i sild 2020
Mød brygmester Rigmor

Gin-sæt til ganen

ginsmagning+i+peder+oxes+k%C3%A6lder.jpg

Inden for de seneste år er ginsalget boomet, og der findes omkring 500 forskellige ginmærker i verden - herunder også en del danske. Det særlige ved gin er, at det kan smage utroligt forskelligt. Gin fås i hele spektret fra ekstrem tørt til meget sødt.

Selvom du ikke får mulighed for at smage dem alle, så er du sendt godt afsted med en ginsmagning i Peder Oxes Kælder. For 150 kr. får du et gin-sæt med fire forskellige gins fra fire forskellige producenter. Bartenderen præsenterer de forskellige gins, og du smager dem i dit eget tempo.

5 fakta om gin

  • Gin blev opfundet i Holland i det 17. århundrede og blev oprindeligt brugt som lægemiddel.

  • Gin fandt senere vej til England og blev utroligt populært blandt især de fattige. Mest fordi, parlamentet tillod gratis produktion af gin, mens importeret spiritus og øl blev pålagt høje skatter.

  • Den primære smag i gin er enebær. Derudover kan man frit putte alverdens forskellige krydderier i. Blandt de mest brugte er citronskal, korianderfrø, kanel og angelikarod.

  • Almindelig gin holder 38% alkohol, dry gin 40% og extra dry 43%. 

  • Gin destilleres verden over på alt lige fra korn (bl.a. majs) til kartofler. 

Læs mere om Peder Oxes Kælder

Festival for sultne (og tørstige)

jordskokkesuppe_simpleraw.JPG

Dining Week, Dinnerdays og Cocktail week løber alle tre af stablen i vinterferien. Faktisk starter alle festivalerne allerede fredag den 7. februar og fortsætter til og med søndag 16. februar. Start med to cocktails til 100 kroner i Peder Oxes Kælder og nyd en tre-retters menu til kun 215 kr + et mindre billetgebyr.

Klassisk menu til traditionalisten

Nyhavns Færgekro serverer en tre-retters menu, som får alle traditionalisters tænder til at løbe i vand: Tre slags sild til forret, køkkenchefens frikadeller med rødkål, smørstegte kartofler og skysauce til hovedret og klassisk gammeldags æblekage med makroner og flødeskum.

Køb billet

Miljøvenlig menu

Fleksitar, vegetar eller veganer? På simpleRAW får alle noget ud af den plantebaserede menu. Glæd dig til:
Cremet jordskokkesuppe med trøffelolie, persille og røgede mandler, brændende kærlighed med blød kartoffelmos, sprødt lupin-tempeh, bløde lød og syltede beder og til sidst det søde: Brownie med karamelsauce og sukkernødder.

Køb billet

Afternoon tea-tid

afternoon tea Cap Horn.jpg

Tag et smut forbi Nyhavn og Cap Horn, hvor stemningen er hjemlig og varm med ild i pejsen. Her kan du lørdag og søndag nyde en økologisk udgave af den klassiske engelske afternoon tea med hjemmebagte sandwich, scones og kager. Lørdag er der desuden live jazz på plakaten. Teen er fra Perchs eller frisklavet af mynte og ingefær - du vælger selv.

Hele herligheden koster kun 160 kroner. Skal det boble kan du tilføje et glas Cremant til 50 kroner.

Læs mere og køb billet

Gå ikke glip af kommende events

Tilmeld dig vores loyalitetsklub og få gode tilbud og invitationer til arrangementer direkte i mailboksen.
Det koster ikke noget.

Tilmeld dig her.

Se flere events.

Tholstrup