Hvorfor spiser vi torsk nytårsaften?
Nytår er både årets første og sidste fest - en overgang fra gammelt til nyt. Vi hopper ind i det nye år fra sofaen eller spisestuestolen, når klokken slår tolv og skyder det nye år ind med krudt og kanoner.
Vores nytårsfest er måske endnu ældre, end kilderne kan dokumentere. Sikkert er det, at de romerske epifani- og saturnaliefester med deres rigelige mængder af mad, drikke, dans, løjer og lys har inspireret de kristne jule- og nytårsfester.
Hvorfor spiser vi torsk?
I 1700- og 1800-årene begyndte vi at spise fisk nytårsaften eller nytårsdag, måske som en modvægt til al den fede julemad. At spise fisk har naturligvis haft særlig udbredelse i kystegne, men efterhånden som transportforholdene blev bedre med f.eks. jernbaner, vandt skikken mere og mere frem.
“Fisken har stadig en prominent placering på menuen, men måske mere i form af en forret med laks, muslinger eller hummer. Vi har valgt at bevare en del af traditionen med torsk som en af fem retter”, fortæller Nicolai Riis, køkkkenchef i Bøf & Ost.
Nytårsmenuen byder blandt andet også på hummer med löjrom og beef wellington.
I Peder Oxe lige ved siden af er der også fisk på nytårsmenuen. Her serveres den eksklusive rogn löjrom fra fisken siklöja (Coregonus albula) med crème fraîche og rødløg på blinis ligesom en halv hummer også udgør en del af menuens fisk. Derudover er der oksemørbrad og både dessert, ost og sødt at glæde sig til.
“Hos Tholstrup anvender vi kun råvarer, som lever op til vores høje kvalitetskrav - også på en travl nytårsaften. Og så gør vi os selvfølgelig umage for at skabe den helt rigtige nytårsstemning”, siger Nicolai Riis.
Find din udkårne ved at kaste med grød
I gamle dage gav nytåret anledning til at spå om skæbnen og endda prøve at påvirke fremtiden i gunstig retning. Det gav grobrund for en række særlige ritualer.
I bondesamfundet sagde man bestemte vers eller spiste noget særligt før sengetid for at spå om giftemål og død. En særlig metode var at lade en gruppe ugifte kaste grødklatter på gulvet og derefter lade hunden æde af klatterne. Den, hvis klat blev spist først, var også den, der ville blive gift først. Samme metode anvendtes blandt ældre mennesker. Den, hvis grødklat blev spist først, var også den første, der ville dø.
Vidste du at…
partikelforureningen i en stor by er cirka dobbelt så høj 1. januar som gennemsnittet på grund af fyrværkeri? Og noget højere selve nytårsaften?
En mindre makaber version var at lade klatterne få navn efter kornsorterne. Hunden ville da æde af den "kornsort", der kom til at give mest udbytte i det nye år.
Fra kast med potter til fyrværkeri
At skyde nytåret ind har over 300 år på bagen. Da kineserne opfandt krudtet og fyrværkeriet, mente de, at det holdt de farlige underjordiske ånder på afstand. Vores nytårskyderi har oprindeligt også haft til formål at jage ubehagelige væsner og magter væk fra det nye år.
Før fyrværkeri blev tilgængeligt for almindelige borgere i slutningen af 1800-tallet var det kun noget, som kunne opleves til store og dyre fester så som fyrstelige bryllupper og lignende. I stedet klarede borgerne sig med en bøsse, som de skød op i luften med. Det ledte til flere retssager, hvor borgere beskyldte hinanden for at have skudt mod dem eller deres ejendom.
At slå potter på dørene
Andre metoder var at "slå potter på dørene" - at kaste gamle udtjente lervarer på folks døre. Det gav et vældigt brag, når tingene gik i stykker. At "gå med rumlepotte" var en anden mulighed - her blev larmen lavet med en krukke, der var ombundet med et skind. Gennem et hul i skindet trak man en fjer, hvilket også gav en god larm. Den dansk-nordtyske skik blev senere brugt af børnene, som gik sminket og udklædt gennem byen og underholdt med rummel og sang for at få fyldt godteposen. Det er stadig en populær nytårsskik i det dansk-tyske grænseland, selvom den traditionelle rummelpot er erstattet af andre larmende instrumenter.
Fed fest og nytårstale
I Danmark er nytårstalen en fast del af festen. Den første radio-transmitterede kongelige nytårstale blev afholdt af Christian 10. i 1941. Frederik 9. stod for den første på TV i 1959.
Tradition strækker sig tilbage til Christian 9.s såkaldte ”skåltale for fædrelandet”, der første gang blev holdt af Kongen tilbage i 1880’erne.
Frederik 8. introducerede i 1909 den afsluttende bøn i nytårstalen: “Gud bevare Danmark”, der senere blev genoptaget af Frederik 9., og som endnu fungerer som afslutning på Dronningens nytårstaler. Christian 10. sluttede ligeledes sine nytårstaler med en bøn om velsignelse af nationen, hvilket fik en særlig symbolsk betydning under Tysklands besættelse af Danmark i 1940-45.
Kilder: kristendom.dk, historie-online.dk