Gamle øl gavner verdens fattigste

kaphorn_CRE5656.NEF.p.jpg

Under coronaen har alle landets restauranter været lukket ned. Det har givet udfordringer i forhold til allerede indkøbte varer, som har samlet støv i baglokalerne. I Nyhavn har restauranterne Cap Horn, Nyhavns Færgekro og Kompasset valgt at donere øl med overskredet salgsdato til Wefood - Danmarks første supermarked, der sælger overskudsvarer og dermed reducerer madspild. Udover at bekæmpe madspild går Wefoods indtjening ubeskåret til mennesker i nød.

19092678_10158741907435007_1760249925861370955_o.jpg

“Vi kan ikke sælge øl, som har overskredet sidste salgsdato. Men vi kan sikre, at de ikke går til spilde og samtidig være med til at støtte en god sag. Det er ærgerligt, at alle de lækre økologiske øl skal gå til spilde, for de fejler jo ikke noget. Derfor har vi valgt at give dem til Wefood, som sælger øllene i deres supermarkeder til nedsat pris. Pengene fra salget går til en række velgørende formål ”, fortæller Kathrine Ulrich, der er distriktschef for Cap Horn, Kompasset og Nyhavns Færgekro i Nyhavn.

Øllene kommer til salg i Wefoods butikker i København. Se adresserne her.

Om Wefood

I 2016 slog Folkekirkens Nødhjælp dørene op til Danmarks første butik, der sælger varer med beskadiget emballage, forkert mærkning, overskredet dato for holdbarhed og varer, der er gået ud af sæson.

Når du handler i Wefood, bekæmper du madspild, du støtter et godt formål – og så er det godt for pengepungen. Støtten går blandt andet til udviklingsprojekter i verdens fattigste lande som Uganda, Cambodja og Libanon. I 2018 sendte Wefoods tre butikker 1,2 millioner kroner afsted.

Læs mere om Wefood

Tholstrup